Print Friendly, PDF & Email

Anmeldelse fra Folkeskolen

Hvor marehalmen vokser stridt

Foreningen Opad gennem 100 år

Forfatter: Jeppe Nevers

65 sider

Foreningen Opad – Telefon 6482 6269

Anmeldt af: Ning de Coninck-Smith

“Foreningens formål er at beskæftige kommuneskoledrenge med nyttigt arbejde i den tid, de uden for skolen ellers ville være overladt til sig selv, for derved at bibringe dem forståelsen af et praktisk arbejdes betydning og velsignelse” – sådan lød paragraf 1 i foreningen Opads love, som blev vedtaget på en generalforsamling i 1914. Mændene bag var alle skolelærere, ansat i Odense Skolevæsen, som formedelst en krone årligt kunne støtte dette veldædige formål. Det ville mange gerne, tydeligvis, ligesom også kommunen og byens borgere greb til lommerne. Hvor udflugter og skolehavedrift var de vigtigste aktiviteter i foreningens tidligste år, blev det fra 1911 i stigende grad feriekolonierne, som blev foreningens bomærke. I 1923 afvikledes skolehaverne, og til gengæld var omfanget af koloniarbejde taget til med svagbørnskolonier (1917) og kolonier for piger (1919). I dag administrerer foreningen i alt fem kolonier; drenge og piger sendes dog fortsat af sted separat, svagbørnskolonierne er erstattet af de såkaldte skolehold, og uden for “sæson” er der blevet plads til folkepensionister.

Jeppe Nevers fortæller denne historie som en del af velfærdsstatens historie, som et memento om, at privat velgørenhed og personligt engagement i samfundets svageste har spillet – og stadig spiller – en vigtig rolle i det 21. århundredes velfærdssamfund. Det er naturligvis en vigtig pointe, men mindst lige så interessant ville det have været, hvis forfatteren var gået tættere ind i en diskussion af, hvordan foreningen og dens historie har spillet sammen med forandringerne i barndommen og skolelivet op igennem det 20. århundrede. Her ville det for eksempel have været nyttigt med en statistik, som viste udviklingen i antallet af elever på koloni – eller en diskussion af, hvorfor det pludselig blev så vigtigt at gøre drengenes næver nævenyttige – og hvordan dette engagement ændrede sig over tid? Jeg havde således gerne læst mere om dette lokale initiativ i lyset af andre samtidige initiativer som fritidshjem og friskluftskoler, ligesom jeg savner en mere indgående diskussion af de skiftende lederes motiver til at gå ind i dette arbejde. Men en god, velskrevet og velillustreret historie, det er det bestemt.

7/2006